Amerikansk mainstream-hip hop befinder sig i en tilstand af forfladigelse. Det kan nemlig være svært at høre forskel på den musikalske identitet hos stjernenavne som 50 cent, Xzibit, Jay-Z og Nas, når de alle sammen køber deres musik ude i byen, hos succesproducere som Dr. Dre, The Neptunes, Just Blaze og Kanye West. I en sådan tid, hvor kun meget få mainstreamgrupper og -solister kan prale af at have kreeret deres helt egen lyd, er Gang Starrs nye album 'The Owners' en lise for øret. Rapperen Guru og produceren DJ Premier er en af hip hops længstlevende grupper; siden slutningen af 1980'erne har de raffineret deres helt egen sound til et stadie, hvor i dag den er øjeblikkeligt identificerbar. Forrest i lydbilledet har vi Gurus luftige, småhæse og autoritære rapflow. Hans fundament er DJ Premiers karakteristiske, knastørre tracks, hvor hurtigt afsnubbede samples og scratches fylder det gavmilde luftrum mellem de spartanske trommeslag op med liv og sjæl. 'Jazz rap' var betegnelsen, som Gang Starr måtte slæbe rundt på, da de omkring 1990 var blandt pionererne i genrens lykkelige møde med sin musikalske bedstefar, ikke mindst i Gurus sideprojekt 'Jazzmatazz'. Men sandheden er, at Gang Starr kunne tage lyden af et toilet, der skyller ud, eller en brolæggerjomfru i arbejde (det sidste gør de tilsyneladende på singlen 'Skills') og bruge den som bærende sample i en sang, og det ville stadig være Gang Starr. Det afgørende er Premiers og Gurus uovertrufne musikalitet, deres evne til at spænde flow, samples og beats ud over hinanden, så den potentielle energi får luften til at flimre. Således også på 'The Ownerz'. Det er, som nævnt, ikke, fordi der er sket så helvedes meget siden den fine 'Moment of Truth' fra 1998. Guru excellerer som sædvanlig i at opdatere sin kongestatus på rapscenen, træde wannabe-gangstere under fode og rapportere fra gadeplan. Enkelte steder lader han endda eftertænksomheden udmønte sig i en direkte og politisk kritik: »This country's got us in a fix/ America - your deadly habits' got us all up in the mix/ War without, war within/ Holy war, mortal sin/ tell me: what's the origin?«. Men det er usædvanligt. Gurus rap skal først og fremmest nydes for sine lydlige kvaliteter. Der spænder fra det soulede, snigende og sexy på 'Nice Girl, Wrong Place' til det strengt faderlige på 'Put Up Or Shut Up'. Bakket op af Premiers rasende velproducerede præcisionsfunk udgør hans stemme en distinkt urban kløgtighed, på én gang reflekteret og streetwise. Mere end den egentlig handler om noget, får Gang Starrs hip hop billederne af metropolis til at suse frem, tilbyder sig som helt særegent soundtrack til storbyens malstrøm. 'The Ownerz' er tilbage. Hvis nogen skulle erklære ejerskab over hip hop, skulle det være Gang Starr, en af genrens sidste gamle originaler. De har sjældent været bedre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.