For tre år siden udkom et tilsyneladende blasfemisk album: 'El Baile Alemán'. Under det latterlige alias Señor Coconut skabte den tyske elektroniskmusiker Uwe Schmidt sig en gedigen succes med computerskabte latinversioner af - Kraftwerknumre. Tysk kontrol udsat for sydlandsk sødme direkte fra Schmidts hjemby, Santiago de Chile. På papiret utilgivelig kitsch. I praksis et nænsomt og groovy musikeksperiment, der satte fed streg under Kraftwerks evergreenkvaliteter. Klart der måtte komme en opfølger. Men gid det ikke var sket. Den katastrofalt ufokuserede 'Fiesta Songs' er fikst stylet som lummer cocktailmuzak-lp fra 1960'erne, og her er det klassikere som Deep Purples 'Smoke On The Water, Sades 'Smooth Operator' og Michael Jacksons 'Beat It', der danner forlæg for Schmidts velvuggende pseudo-latin. Men der er dømt klokkeklart 'misforstået opgave': Det særlige potente misforhold, der prægede debuten, gør sig ikke også automatisk gældende, hvis man erstatter Kraftwerk med andre vestlige navne. Der er slet, slet ikke tilstrækkelig dynamik mellem formen og det nye materiale, og så hjælper det ikke, at Schmidt her og der forsøger at liste sin anerkendte elektroniske baggrund ind i musikken. 'Fiesta Songs' er et fantasiløst musikalsk fallitbo.
Misforstået opgave
Lyt til artiklen
