Kan man have hjertet placeret for rigtigt? Det må enhver, der lægger øre til Skåne-rapperen Timbuktus tredje album 'The Botten Is Nådd!', spørge sig selv om. Og svaret er, i hvert fald i dette tilfælde: Det kan godt sidde på så ret sted, at det går ud over kunsten. Jason Diakité, som den 28-årige rapper med de amerikanske forældre også hedder, går nemlig i vandet på 'Ett Brev'. Nummeret er et alt for naivt og uprioriteret miks af opfordringer til den svenske statsminister Göran Persson - bl.a. om at gå imod George W. Bush og lempe den svenske cannabispolitik. Til gengæld lykkes intentionerne fantastisk på 'Dinamit', en old skool-protestsang om dobbeltmoralen i at et neutralt Sverige huser våbenfabrikken Bofors. Her låner den svenske hippie og blueslegende Peps Persson nummeret nødvendig tyngde. Og sådan ligger Timbuktu konstant og vipper mellem det frelste og det kløgtige. Hans sproglige stilistik er ikke hans styrke, men til gengæld retter han konstant sit skarpe rapflow mod klare mål, bakket op af Breakmecanix' kompetente og instinktivt musikalske beatarbejde. 'The Botten Is Nådd' er en fængende rapplade med et velgørende fokus, der i al sin overivrighed stadig ligner en plan. Det kunne mangen en dansk kollega lære ikke så lidt af.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.