Den amerikanske punklegende, Jello Biafra, har udnævnt dem til at være »Formentlig det vigtigste band fra Europa nogensinde«. David Grohl fra Foo Fighters tøver ikke med at sige, at »Turbonegro kaster en af de længste skygger i rock«. Det er med andre ord seriøst stof, vi har at gøre med fra den norske sekstet, der i hvert fald er en af rockens mest kultiske kultsucceser. Længe inden fandens flammekaster ramte Skandinavien og fik et rovdyr fodret med granit og guldøl til at rejse sig fra de store skove i Sverige og Norge som verdens rockcentrum, var Turbonegro i gang med at bane vejen. Med deres karikerede bøsseimage, denimkluns og så mange rockattituder, at Rolling Stones end ikke har lært en brøkdel af dem gennem deres livslange karriere. For fem år siden var turboen dog ved at blæse ud. Efter den enorme succes med det ypperlige album 'Apocalypse Dudes' fra 1997, der er noget af den bedste glamrock med punkattitude, man kan opdrive, røg sanger Hank von Helvete ind i et tungt misbrug af heroin, og gruppen røg i garagen. Herfra returnerer man nu med en endnu mere kajerystende, betændt og beskidt rock'n'roll på slingrende vildspor i sigende titler som 'Wipe It Til' It Bleeds', 'Sell Your Body (To The Night)', 'Fuck The World' og 'Remain Untaimed'. Vi er langt ude over overdrevet og hinsides enhver advarsel om selvparodi, men muntert er det. Og det bliver det med garanti også, når Turbonegro atter indtager Roskilde Festival.