En gang imellem går det, som man håber: Allerede halvandet år efter sin middelmådige debut 'Dominologi' fremstår L.O.C.'s andet album, 'Inkarneret', som en uomgængelig størrelse i dansk rap. Årsagen til denne heftige udvikling er ikke mindst, at Århus V-rapperen står på skuldrene af genrens p.t. hurtigst rykkende danske producere, Rune Rask og TROO.L.S. Deres trademark er en stadig mere effektiv, west coast-groovy og disciplineret funk, rig på stærke omkvæd og imponerende lækre produktionsmæssige finurligheder. Denne opvisningsagtige produktion formår performeren L.O.C. dog snildt at gøre til sin egen, og på de første tre fjerdedele af 'Inkarneret' er der langt mere fokus end tidligere over den unge århusianers selviscenesættelse som skoddet og fordrukken player. Hans komiske talent træder langt kraftigere i forgrunden, de overraskende pointer trives, og situationsbeskrivelserne træder levende frem i nonchalante cowboyrim: »Gæt hvem der stadig har kondom på/ og dufter af kvinde på nederste del af sin polo«. 'Inkarneret' forløber verbalt som musikalsk i en, for danske forhold, uhørt garvet og scenevant tone, der bør kunne skaffe L.O.C. lidt fast føde på bordet. Når nu han ikke behøver vores hjælp til at holde sig forsynet med den flydende.