Da duoen Salem debuterede med 'Kick The Dog' sidste år, fornemmede man, at noget stort var på vej bag det underspillede og let tilfældige udtryk. Og sandelig om ikke der er fuld valuta her med det lille mesterværk 'The Anatomy Of Pain' fra den tidligere sanger i The Tom Jones Experience, Mikkel Risbjerg og undergrundsproduceren Kasper No Behrens. De to har fundet sammen i en fælles passion for den begavede rocksang i en iscenesættelse, der rummer lige dele teater, kitsch, b-film, kabaret, en chevaleresk charme og sine steder blændende melodier i stor og original variation. Døden hilser på i et par sangtitler og lurer i andre på dette værk om tilværelsens smerte frem mod den evighed, der venter os alle. Men Salem er ren lindring til rejsen med de delikate, smukt orkestrerede og markant sungne sange som 'I Love The Avenue', 'Seven Gallows & A Thousand Men', 'Jerusalem' og 'The Big Sleep'. Det er alle sange med et så flot schwung, at Sort Sol formentlig ville have givet et medlem eller to for at have skrevet dem. Her leveret med drama og indlevelse, men uden patos og selvhøjtidelighed. I modsætning på debuten har Salem fået en lille arme af beredvillige og fine gæstemusikere med til at fuldende billedet af en fremragende, godt tænkt og vel udført lille dansk rockplade, der fortjener at finde det helt store publikum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.