Genoplivninger af hedengangne genrer i musikkens verden er lige så sikre som amen i kirken, og som mange sikkert har opdaget, så har 1980'erne fået en del kunstigt og af og til kreativt åndedræt de sidste par år inden for new romanticspop og syntheziserudbygget rock. Og nu er turen kommet til electroen. Født i starten af 1980'erne i New York og med Afrika Bambaataa & Soul Sonic Forces krydsning af funk, rap og Kraftwerk med klassikeren 'Planet Rock' som milepælen. Rytmen var rigid, men på en mærkeligt dansabel måde, og fascinationen af teknologi og i dag primitiv syntetisk lyd umiskendelig. Over de sidste små fem år er electroen blevet genoplivet af musikere, der ikke er bange for camp-kvaliteten i den nu håbløst forældede elektronik, de stivbenede trommemaskiner, de billige synthesizerklange og Atari-blip. Der søges uden at blinke tilbage til en forældet futurisme. New York er igen et af electrocentrene, især efter at festivalen Electroclash i efteråret 2001 præsenterede nytænkere fra Berlin som Chicks On Speed og Peaches for publikum i Williamsburg, Brooklyn. Hypen er i gang og har også for længst bredt sig til Europa, og hype betyder selvfølgelig pladeselskaber med meget store checkhæfter. Hvilket newyorkerduoen Fischerspooner allerede har mærket med en check på to millioner pund for deres signaturer, som indtil videre har resulteret i '#1'. Et debutalbum, hvor duoen har satset på de mest forførende sider af electroen. Melodierne er smukt svungne, vokalerne er melankolsk fremmedgjorte eller liderligt æggende, bassynthen er fuldfed og trommeprogrammeringerne rammer en perfekt balance mellem funk og frost. En art discoficeret udgave af den britiske synthpop fra Gary Numans Tubeway Army, Human League og A Flock of Seagulls - og af og til tynget af disses nedarvede klicheer. Men med en klanglig luksus hinsides den oprindelige electro og en hyperdansabel selvfølgelighed beviserFischerspooner alligevel, at electrogenren ikke kun er hjertemassage til en død genre, men en potent grundform, som der kan fyldes ny mening i.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























