Det er mest musikalsk, at Superjegs 'Øst/Vest' adskiller sig fra debuten - og fra nogen anden dansk udgivelse overhovedet. Og det i et omfang så man med et omskrevet citat fra titelnummeret virkelig må bede om sine himmelblå. 'Øst/Vest' er kun et album, men det er alligevel tvedelt i flere cd'er. For så splittet ligger landet og også sindet, hvis man er »endnu en bonderøv i København, der går snart 12 styks på dusinet«, som den fraflyttede skanderborger Peter Sommer synger det. Den ene cd har den svimle, uigennemskuelige og udfordrende storbys stemninger, og den er elektronisk instrumenteret og produceret af bl.a. Anders Remmer, Antenne og Jesper Skaaning. På den del af albummet er Superjegs anden halvdel, musikeren Carsten Valentin Lassen, vist helt fraværende. Han spiller til gengæld nogle af guitarerne og tangenterne på den anden cd, som har undertrykket, overmodet, sovsen og kartoflerne fra »Lars Tyndskids Mark eller længere ude«. I den del af legen spiller Superjeg bonderøvs-rock'n'roll med fynd og klem og en stor hilsen til sentressernes Amerika. Den elektroniske cd har den fordel, at producernes nøjsomme brug af velvalgte lyde fungerer som brede døre ind til sangene og gør dem større. På den anden side er provinsen nu heller ikke at foragte. Der er masser af salt, vrede og smålig købsstadskynisme i Superjegs egnsretter, som ved hjælp af Nikolaj Nørlunds produktion har spræl og spændstighed. Det mest originale er, at de to dele supplerer hinanden og fører en løbende, syngende dialog om den dualisme, der ligger både i forholdet mellem land og by og i forholdet mellem udlængsel og hjemlængsel, tosomhed og ensomhed, medfølelse og egoisme. Det er alt sammen to sider af det samme, bevægelige sind. Og det er blevet til sange, som til trods for de konceptuelle bagtanker ikke er fortænkte at lytte til. De venter bare på at blive hørt.