Her flirtes for eksempel kraftigt med elguitaren (Status Quo samples!), som vi kender det fra big beat, og med gospel a la ung Primal Scream. Cato og Findlay er solide producere og har også flottet sig og indkaldt kor og strygerorkester. Men det kan ikke skjule de mange kompositoriske almindeligheder og begrænsninger bag den produktionelle glitter. Kun kvalificeret og varieret modspil fra folk som Neneh Cherry (melankoli og funk), M.A.D. (uhøjtidelighed og sprængkraft) og legenden Richie Havens (frydefuld sjæl) løfter sange over gennemsnittet. Og så rammes man ... Selvom helheden buldrer hult, så kan 'Lovebox' således afgive fine delleverancer til MTV, P3 og dansemuskulaturen. For hvad har vore kroppe nogensinde haft imod gentagelser?