Det har i sandhed været et underligt år på landevejen for dansk rock. Mens pladebranchen i den ene grøftekant er sunket længere og længere ned i selvynk over de styrtdykkende salgstal som følge af cd-brænderi og computerens rolle som nyt stereoanlæg, man ikke behøver at stopfodre med fysisk håndterlige produkter, er det ene friske, modige og iderige band efter det andet drønet op af grøftekanten. Hvad angår kreativitet, køreglæde og originalitet kan de fleste af de små modeller sagtens måle sig med de store strømlinede, som dog naturligvis har lidt flere kræfter i den kapitaldrevne motor. Desværre har opmærksomheden ikke ganske stået mål med anstrengelserne for striben af bemærkelsesværdige opkomlinge i kategorien, »selvgjort er velgjort«. Med undtagelse af de uomgængelige dansenørder i Junior-Senior, er det vist de færreste, der har stiftet bekendtskab med Moon Gringo, Superjeg, Klondyke, Salem, Pelding, Kitty Wu, Racetrack Babies, Kick The Kangaroo, Michael Simpson, Racing Ape, Falden-Rysgaard, El Ray og alle de mange andre. Risikoen for at noget lignende vil ske for de tre bands, der nu sammen debuterer på det nye, århusianske pladeselskab Bird Hits Plane, er indlysende. Det er forhåbentlig en risiko så realistisk, at de tre unge studerende, der står bag det nye selskab, har taget den i ed for længst. Ellers er det formentlig det eneste, der ikke er tænkt over forud for denne fine udgivelse. Alene indpakningen er så lækker, at man roligt kan forære sig cd'en med Kvæg fra Århus, Apartment fra København og Lampshade fra Odense som en lille forjulegave. En laber folde-ud-cd med de tre bands, pakket ind i et hardback-cover i gennemført design. I sig selv en sjældenhed. Ligesom selvfølgelig ideen om at præsentere tre bands på hver sit minialbum er det. Skeptikere kan indvende, at den eventuelle sammenhæng mellem de tre bands reduceres til, at de alle begår sig med en form for moderne, rytmisk musik og synger på engelsk. Sandt nok, men nysgerrigheden, lysten og trangen til at udfordre er dog et andet indlysende fællestræk, og som musikforbruger får man variation for alle pengene her. Hvem man bedst kan lide, er en smagssag. Selv har jeg en stor svaghed for den tyste, stemningsmættede kulissemusik fra Apartment. Et spøgelsestog, der blødt glider gennem et snedækket nisseland med fuldt oplyste vinduer. En hengemt lyskæde, der ikke helt formår at nå rundt om det forvoksede juletræ, men på magisk vis alligevel udfylder sin mission. Dinnermusik til en middag af de mere bizarre, hvor et kamera eller noget andet elektronisk konstant klikker og klimprer i baggrunden. Gule lanterner i tyk tåge. Smukt, køligt, behersket og opfindsomt holdt i gang af en sammenpresset rytme som i det lille hit, 'Blue Tooth'. Knap så originale, men til gengæld en anelse mere stilsikre forekommer trioen Lampshade fra Odense at folde sig ud. Inspirationen fra Björk og måske også Pernille Rosendahl og selveste Annisette er tydelig i den forunderlige sangerinde Rebekkamarias på engang sødmefyldt, kælent og skizofrene sangforedrag i en melankolsk sad core pop, som dog konstant glider ind i en mur af huggende støj. Lampshade, der minder forbløffende meget om det færøske band Clickhaze med den fantastiske sangerinde Eivør Pålsdóttir, er det melodisk mest sikre bud i trioen. Et band, der allerede har alt, hvad der skal til, måske med undtagelse af en lydhør producer. Næsten ironisk tager Kvæg tråden op fra 1980'ernes energisk komprimerede, men melodiske powerpop, som netop var en vigtig del af datidens musikscene i Århus. Der er noget forfriskende, frejdigt over denne technofikserede udgave af et ungt Gangway eller Warm Guns, der har styr på arrangementer, instrumenter og virkemidler, men endnu ikke har den helt uomgængelige sang. Men Kvæg lyder som et band, der kan og vil noget live. Ambitionerne er store hos de tre debutanter fra Bird Hits Plane, men evnerne står næsten mål. Tre nye trumfkort er spillet ud i den store danske talentmasse. Skal blive spændende at følge, hvem der tager stikket hjem.