Højdepunkter er den ulige sprælske synthesizerskævert 'What Up' signeret Dilla, og Swizz Beatz' eminente guitarkomposition 'Together' - der skaber endnu højere forventninger til hans debutalbum som solist, der har været lige på trapperne i over et år. Flettet ind i denne gennemførte sound finder vi så Busta Rhymes' karakteristiske, maniske råben, der sjældent kaster noget semantisk af sig, men med optimistiske budskaber som »spread love« og »we're still here together« egentlig er mere rørende end farlig. Samlet fremmaner 'It Ain't Safe No More' billedet af en ihærdig Busta Rhymes, der tæsker rundt i et ruinlandskab og forsøger at tage ansvar for sin del af oprydningen - kaoset er hverken New Yorks eller hans eget, men hiphops: I en tid hvor så mange rappere regrederer til økonomiske løsninger på kunstneriske problemer har Busta Rhymes demonstreret en plan: Det er faktisk lykkedes ham at skabe et sammenhængende album med ikke færre end 11 forskellige producere tilknyttet. Hans hemmelighed er ældgammel og banal, men ikke desto mindre effektiv: Gå efter bolden, ikke efter manden.