Det synes Missy Elliott og hendes musikalske tvilling, produceren Timbaland, også. Derfor ophøjer de på 'Under Construction' helt eksplicit den klassiske hip hop til ideal: Den næsten aggressive musikalske udforskningstrang, den visuelle grandeur, glæden og morskaben. Men da det i modsætning til dengang er blevet alt for juridisk besværligt at sample med arme og ben, og da tiden i øvrigt er en anden nu end i 1980'erne, søger Missy og Timbaland i stedet ind i studiets maskiner. For at vende tilbage med pragtfuld, syret, weird funk, der ganske enkelt gør mainstreammusikken mere eventyrlig, sær og visionær. Mange vil allerede have stiftet bekendskab med den vidunderlige single 'Work It', der på superflabet vis kører Missys omkvæd baglæns - og får det til at swinge! - før hele molevitten endnu mere flabet muterer over i en reference til ikonerne Run DMC. På 'Ain't That Funny' forsker Timbaland videre i sin kærlighed til den klassiske acid house-lyd, og 'Gossip Folks' med Ludacris som gæst er vellykket baseret på en virkelig underlig barnestemmefigur. Og så videre. Det kan måske lyde sådan, men Timbalands produktioner er ikke bare ren syre, de vokser faktisk til at være hans mest musikalske og langtidsholdbare i karrieren. Læg det sammen med en uhyre veloplagt og underfundig Missy, der rapper og synger bedre og mere modent end nogensinde før, og du har ikke alene en sexet og medrivende pakke, der kalder på intensiv udforskning, du har også en af årets allerbedste plader. Produceret efter parolen: »Let's just have fun - it's hip hop, man! This is hip hop!«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























