Det samme kan siges om den virkelig underlige, men stilfærdigt catchy fremtidsblues 'Trim', der med fragmenter af hillbillyguitar og et spartansk whiskers-beat som de centrale byggesten præsenterer Karl Hyde som distanceret cyber-folksanger, der fremmumler særheder som »woman in a box with a head in a box speaks french when spoken like a tourist french«. Men stemmen er utvivlsomt klogere end os, og det lyder grangiveligt, som om den advarer os mod vores fortabte civilisation med dens »barbecue chicken« og »classic Coca-Cola«. Et andet iørefaldende træk ved 'A Hundred Days Off' er indlemmelsen af spoken word-pigen Juanita på to numre. Hun er bedst på mini-eposet 'Little Speaker', hvor hun træder frem af et moderat beat opbrudt af hikkende vokalstumper og lukker os ind i sin afdæmpede stream of consciousness. Hun skaber et klædeligt modspil til Karl Hydes kernevokal og sætter en fed streg under den altgennemstrømmende menneskelighed, som Underworld vrister ud af maskinerne. 'A Hundred Days Off' rummer som nævnt enkelte stormende og storkende beats til dansegulvet. Men selv om 'Dinosaur Adventure 3D' er et både mystisk og ganske heftigt rykkende et af slagsen, ligger albummets vægt og styrke i kontemplationen. En kritik mod det nye Underworld kan være, at de forsømmer deres åbenlyse talent for udforskning af technoens voldsomme klangmuligheder og i stedet piller sig selv faretruende tæt på navleregionen. Men selv om den blide grænsende til det sødladne guitarfordybelse 'Ess Gee' bærer ved til den opfattelse, er påstanden alligevel unfair. For så længe Underworld formår at aftvinge deres stadig meget fokuserede technoæstetik så inciterende, afvekslende og betydningsladede resultater, må det da være mere end i orden, at de skifter optik. Eventyr finder også sted tæt inde på livet. Skulle du tvivle på det, er der netop udkommet en plade, der kan bringe dig ud af den vildfarelse.