totalt befriet for skinger bævrevibrato og lillepigekælenhed fremstår den i stedet nøgternt berettende, afklaret og uforceret. Men også resten af bandet, der er opstået omkring det lille Superstar-studie på Vesterbro, fortjener credit for en virtuos og tilbageholdende musiceren, der smider masser af følere ud, men aldrig overdænger lytteren med lækkerhed. Referencer som St. Etienne, tidlig Cardigans og endog Phil Spectors Wall Of Sound er oplagte, men Lukes popvision kan sagtens gøre sig uden støttehjul. En enkelt kæk smutter hér, og et enkelt overpompøst arrangement dér overskygger ikke, at Luke har både smukke, elegante og holdbare planer med poppen.