Men i fin forlængelse af debutpladen 'Knee' fra 97 og efterfølgeren 'Exploring Beauty' fra 99 er også nyheden 'Engine Machine' mange steder voldsomt eksperimenterende uden at være for indesluttet. Der er dog øjeblikke, hvor Düreforsög skruer noget i retning af en absurd humoristisk tegnefilmscollage for indviede sammen. Det sker i 'All I Have In My Pocket', som skiller sig ud fra hovedparten af de nye numre ved at mangle en stærk, gennemløbende melodisk tråd. For det meste formår Düreforsög at kombinere de mest løjerlige indfald med fede, tydelige melodier. 'Engine Machine' fræses i gang med det energiske storbyvirvar i 'Traffix', som så udmærket forklarer, hvorfor bandet har yndet at beskrive sig selv som 'polka punk'. Lodret hakkende primitive rytmer sparkes igennem, og en lille, vignetagtig melodi opstår. Også 'A Racetrack' er et eksempel på et nummer, hvor Düreforsög lader nogle enkelte, soleklare melodilinjer cykle muntert af sted, som om melodierne er helt uanfægtede af omgivelsernes kaotiske karakter. En hollandsk hjemmeside kalder Düreforsög for »experimentale gitaarmuziek«, og der er noget om snakken. For selv om der spilles på talrige percussioninstrumenter, underlige fløjter, bizarre tangenter og alt godt fra køkkenet, så er det ofte guitarerne, der bærer melodierne igennem. Enkelte steder som i 'Interlüde' er det Peter Peter, der skaber elektriciteten med en stolt gennemstrålende guitar. I 'Rundetårn' får Düreforsög assistance af både samme Peter Peter, T.S. Høeg (sax) og en lang række andre gode venner, som sammen får en hel mur af livlig rockmusik til at gå godt amok. Det er underholdende. Og det er også mere solidt selskab end et nummer som 'Up Tide', hvor tegneserieagtige musestemmer fjanter både lidt for længe og lidt for højt. Düreforsögs 'Engine Machine' har referencer til rockakrobatiske metalatleter som dem i Primus og til uudgrundelige typer som de camouflerede folk i The Residents. Et stort publikum er der nok ikke til den slags i Danmark. 'Engine Machine' er da også udkommet i udlandet først, fordi Düreforsög har pladekontrakt med det amerikanske undergrundsselskab Kool Arrow, som er skabt af Billy Gould (tidligere Faith No More). Hvis jeg var ham, ville jeg overveje at bede danskerne om at lave en lille film på baggrund af det kontrastrige nummer 'Get On Land', der ligner en vidtstrakt landskabsrejse befolket af besynderlige dyr og dermed næsten lyder som et visitkort.