I front er Lisbeth Rysgaard med sine sange om skæbner fra rastløshedens evigt kaldende landeveje, hvor man altid er en fremmed med en bus, som kører lige om lidt. Melodisk og vokalt får Rysgaard hjælp fra Ann Falden til disse evigt gyldige sange fra og til Guds eget land. Musikken pulserer stilsikkert og fint af sted i et roligt rejsetempo, som lytteren til enhver tid kan være med på. Men den amerikanske inspiration er måske blevet lidt for massiv, når man nu har danske navne som Rysgaard og Falden og en baggrund, man måske også kunne skrive en sang eller to om? På den måde kunne man i hvert fald helt have elimineret følelsen af, at vi sidder med et kompetent dansk aftenskoleband, som - damn! - desværre er vokset op på Vesterbro og ikke Virginia.