Uanset om 'Djævelen i din drøm' har fået en sofistikeret intro, og at Krebs på 'Løj han' dypper tåen i det fremmedartede funky element. Der er blevet arbejdet længe og varieret i studiet, men det er selve sangene, der klinger hult på 'Striber af lys'. Krebs har ikke mindst i sine kærlighedssange altid balanceret på kanten af det banale, og på sine bedste plader har han formået at aflokke det en særlig redelighed. Faren er selvfølgelig, at det slet og ret bliver banalt. At det bliver små ligegyldigheder og ikke små sensationer. Hvilket er, hvad der sker med en samling sange, der er omhyggeligt flikket sammen i sangskriverens værksted, men både i tekst og melodi virker konstruerede snarere end nærværende. At lade det være en lakmusprøve på et parforhold, at det lykkes at samle et skab fra IKEA ('Skabet') er en pudsig idé, der dog ikke bliver til andet. 'Work Work Work' er endnu et forsøg på at vriste mening fra det moderne hverdagsliv, men den skæbnesvangre historie om den rastløse pendler i myldretiden lyder som drejebogen til en film, man meget nødigt så realiseret. I titelnummeret har Krebs med omkvædet »Send en lille stribe af lys/ ned i mine lommer« potentielt et luftigt lille sommerhit. Men ellers er det en slem omgang lommeuld (»Mit ur er gået i stykker/ Jeg vil ikke vide hvad klokken er slået«), Krebs denne gang har hænderne begravet i. At dømme efter 'Striber af lys' er det hverken en ny producer eller endnu et semester i en workshop for sangskrivere, Poul Krebs savner. Udfordringen må være igen at skrive de sange, der lyder og føles, som om de vil gøre en forskel.