De drog til USA og skrev filmmusik efter alle kunstens uvante regler. Solondz syntes det var vældig fin musik. Den passede bare ikke så godt til filmen. Derfor er det groft sagt stort set kun under slutteksterne, at man for alvor lægger mærke til Belle & Sebastian. Seks minutter i alt bliver der brugt. Det lyder af mindre. Skidt pyt, sagde Belle & Sebastian og lavede sit album, der har figurerne i 'Storytelling' som udgangspunkt. Jeg har stor forståelse for Todd Solondz. Belle & Sebastian er husguder i den nyfølsomme bølge, men man skal have mere end almindelig god vilje for at kunne sætte deres intelligente klimpren i forbindelse med 'Storytelling's sylespidse vid. Pudsig som kontrast. Ubrugelig som rød tråd. Ubrugelig er musikken ikke. Den er ganske yndig. Men understreger slægtskabet med en Tindersticks på en måde, der samtidig ganske ubarmhjertigt fremhæver, hvor originalt et orkester Tindersticks er i forhold til de skotske sødmekunstnere i Belle & Sebastian, når disse har givet sig i kast med et mellemspil.