Den billedskønne Norah Jones kunne på sit glatte ansigt slå alverdens popsild af pinden. Men den 22-årige sangerinde og pianist lever ikke på udseendet. Jones er blevet kaldt en jazzoman i kontakt med sin indre Joni Mitchell, og dét er ikke helt ved siden af. Hun har tydeligvis en baggrund i jazz, men selvom 'Come Away With You' kommer på Blue Note viser Norah Jones sig som en kunstner, der med et minimum af ståhej, masser af stil og en forkærlighed for jazz og country overskrider stive genrebetegnelser. 'Come Away' er en forbilledlig klar produktion, hvor kun det nødvendige er med. Valget af så forskellige cover-numre som Hank Williams' 'Cold Cold Heart' og Hoagy Carmichaels 'The Nearness Of You' afslører et utraditionelt syn på traditionen. Begge numre udlægges med overblik og indlevelse og resten af numrene, enten skrevet af Norah Jones eller medlemmer af hendes lille band, følger trop. Helt usædvanligt at høre så ungt et talent styre sin stemmes rige muligheder med så moden en beherskelse. Om distanceblænderi er der aldrig tale. Man kunne placere Norah Jones et sted mellem Diana Kraal, Shelby Lynne og Lisa Ekdahl, men Jones er mere elektisk og sensuel end Kraal, mere æterisk end Lynne og helt uden Ekdahls krukkeri. Stemmen er som musikken: Enkel, ligetil og raffineret. Hvis himlen havde en natklub, ville Norah Jones sidde bag pianoet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak