Nummer 13 er 'The Conquering Lion' af Lauryn Hills afdøde svigerfar, Bob Marley - sangerinden er gift med hans søn Ronan. »Jeg var entertainer, det er jeg ikke mere. Jeg plejede at blive klædt på til ære for Jer, men det gør jeg ikke mere. Jeg har ikke energien og det er en ny dag«, som Lauryn Hill indledningsvis siger til det publikum, som oplevede denne koncert sidste sommer. Ordene er mange, både i de nye tekster og i Lauryn Hills lange, helt uredigerede enetaler mellem sangene - en af dem varer 12 minutter! Hun har lagt sit tidligere liv som stjerne i trioen Fugees og som hele verdens darling og mest lovende solist bag sig, forstår vi. Forladt kravene om succes og om eksempelvis at få foretaget abort frem for at få børn fra pladebranchen. Ikke mere strømlivet superstjerne-liv til Lauryn Hill. Skrottet det, hun kalder »slaveriet«. Fundet sig selv, sin mand, sin familie, sin Gud. At rejsen mod sig selv og friheden mest har været op ad bakke for Hill, fremgår tydeligt af de mange bekendelser. »Please don't be mad at me/ I don't have no identity«, synger Lauryn Hill i albummets mest rørende sang, 'I Gotta Find Peace Of Mind', der ender med, at sangerinden bryder sammen i gråd. Mange andre gange snubler hun over sine egne ord eller melodier med guitaren eller afbryder sig selv med pludselige indfald. »Jeg er følelsesmæssigt ustabil«, som hun grinende tilstår et sted. Ingen kan være i tvivl om oprigtigheden i Lauryn Hills bevægende og ofte morsomme beretninger og bekendelser fra et liv på den eftertragtede planet Rig & Berømt. Men alligevel vil mange fans af 'The Miseducation Of Lauryn Hill' med de fine, spirituelle sange og delikate detaljer støde på grund i dette stærkt personlige, politiske og religiøse univers. Dette er mere hippie end hip hop. Den nye Lauryn Hill synes mere beslægtet med Tracy Chapman, og lyder ofte som jazzlegenden Nina Simone end med aktuelle soul-divaer som Macy Gray eller Mary J. Blige. Ganske vist har Lauryn Hill ikke glemt at rappe, hvad hun demonstrerer i sit store udfald mod pladebranchen 'Mystery of Iniquity', men her er hun først og fremmest en indtrængende, sårbar og følsom sangerinde med meget på hjerte. Noget af det er noget rod, andet er selvoptaget klynk, andet er storslået i al sin enkelthed. Under alle omstændigheder er dette er en ganske særlig udgivelse. En den moderne musiks store personligheder helt uden filter. Men også så specielt, at man skal være fan for at investere i det. Altså fan af den nye, forholdsvis ukendte Lauryn Hill. En begavet og ærlig kvinde med en usædvanligt charmerende, hæs latter.