Denne blide, intense indleven i et homogent håndspillet lydunivers er det smittende smukke ved 'forfra', men samtidig har Pluto også her sin akilleshæl i form af musikkens indadvendte karakter. En indadvendthed Pluto ikke undslipper fordi hverken Thomsens lyse sangforedrag eller teksternes poetisk neutrale koncentrat formår at sprænge den jomfruelige hinde Pluto holder sig bag. Vil man gå dansksprogede kolleger som Nikolaj Nørlund eller Olesen-brødrene i bedene, skal Pluto føle lidt mindre og turde vise noget mere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























