Med andre ord er det forståeligt, at selvtilliden stejler som en vild vallak i det guitarriff, der stolt indleder 'Come To Me', det sjette album fra den 40-årige sangerinde og sangskriver. På 'Pour Pretty Little Me' fik Ester Brohus brudt med mindreværd og dæmoner og sprang ud som en stærk sangskriver i nogle delvist selvbiografiske og inderlige sange. At det har givet nyt mod på tilværelsen som Danmarks ukronede og forholdsvis ensomme countrydronning er indlysende på 'Come To Me'. Albummet er langt mere rocket og let end forgængeren i Finn Jansens åbne og levende produktion. Sangene er fermt skrevet og fremført af Brohus og et kompetent og kongenialt band, hvis præstationer er det væsentlige her. Guitaristen Klaus Lorentzen får sat et stort og afvekslende præg på sangene, ligesom den fint spillende trommeslager Michael Friis også er en fornøjelse. Selv synger Ester Brohus med et større udtryk end nogensinde. Vokalen favner og farver hver eneste linje albummet igennem i sangene om den voksne kærligheds prøvelser i hverdagens trummerum. Det fungerer flot i enkelte sange som de veloplagt rockende 'Sentimental Talk' og 'Come To Me' samt de ballader, Brohus synger smukt og sårbart - 'What Will Become Of You', 'It's Alright' og Hank Williams' 'Alone And Forsaken'. Sangskrivningen er dog ikke oppe på niveauet fra 'Poor Pretty Little Me', og når den ikke er det, er Ester Brohus 'bare' Danmarks svar på hendes egne idoler, hvoraf især Dolly Parton lurer i baggrunden. Når der findes en rigtig Dolly Parton og Emmylou Harris, er der ikke grunde nok til at investere i dette album.