Tilmed er de søde, charmerende og ikke mindst sjove. En munter tagen pis på nogle af de tungeste tyske traditioner, som man snildt ville kunne omsætte til leg med countrymanerer og musik. Det er på tysk, og det er corny, som alle, der har oplevet furiernes forrygende show i de sidste fem-seks år, ved. Den ulidelige Anton aus Türol, DJ Ötzi, har fundet sine klare overkvinder i disse fantastiske danskere med det uforlignelige blik for grammatik og tysk sprog. De jodlende ladies har skam rødderne i orden i countrybandet Jodeladies og Miss B. Haven samt naturligvis det helt fantastiske Nancy Sinatra And Lee Hazlewood Show. Så de musikalske kvaliteter er i orden på debut-cd'en, der rummer ensemblets bedste numre og er et soundtrack til filmen 'Partyterapi'. Naturligvis er det spøjst at høre 'Snevalsen' omsat til en kolossal hyldest til spiritussens virkning ('Weinvalz') og ligeledes naturligvis de to prægtige kampsange for kvinder, der bare vil til sagerne hos ... øh ... hinanden 'Kussefixierte fräulein' og megahittet 'Schnick-Schnack': »Nichts mehr schnick schnack, Jetzt will ich sex habe!«. Ikke underligt, at Warner har købt denne sang og mixet den om til en rigtig dundrende diskosag til de tyske klubber. Hvor man faktisk er vild med den. Jodeladies, som til fulde består af Sigron Merete Mongstad på harmonika og norsk vokal, Merete Dithmer, guitar, Karen Emma Witzell Engberg, bas, Sisse Selina Larsen, trommer, Henrik Vesterløkke, harmonika og altså kapelmester, sanger, sangskriver og idekvinde Minna Groos, er et dejligt bekendtskab. Men et helt album er dog nok mest for virkelig hårde fans.