Hovedmanden i trioen, Teemu Brunila (sang, guitar og keyboard) er en mand, der tager sig god til at kæle små, snurrige popsange som 'Of Hope And Despair' eller 'Lauren Caught My Eye' (Hvornår har De sidst stødt på en sådan titel på en dansk udgivelse?) med delvis fransk tekst og til at finpudse sine mange finurlige detaljer. Som album er 'Wildlife' et forunderligt landskab. En blanding af bizar dyrepark, forlystelsesland og vidtåbne, urørte stepper. Fascinerende og fængslende, hvis man først har fået kikkert og kalejdoskop indtillet på dette charmerende, men helt særegne univers. Der er stadig plads til udpræget 'britiske' knaldperler som 'New York' og 'Oh, What A Night'. Men i forhold til debutalbummet, har Crash skruet ned for forblændelsen af glamrockens fornyere, Suede, Placebo m.fl., og i stedet rendyrket et mere klassisk popunivers med harper og strygere. Det gør hverken nydelsen eller oplevelsen mindre.