Sort Faithfull-humor har for eksempel den fantastisk frække 'Sex with Strangers', hvor Beck serverer kortåndede, drilske beats og lader den fede bas logre, mens kvinden holder en nøgtern fortale for upersonlig sex med fremmede. Beck står for musikken til yderligere to sange. Men i begge tilfælde er der tale om den side af ham, der dyrker den enkle, traditionelle amerikanske countryrock. Både 'Like Being Born' og 'Nobody's Fault' fungerer som momenter, hvor Marianne Faithfull er den fortrolige erindrer og fortolker. Det er nu hverken de to sange eller f.eks. hendes samarbejde med franske Etienne Daho i den elektroniske trippende 'The Pleasure Song', som er de største øjeblikke på 'Kissin Time'. Det er derimod bl.a. titelnummeret, hvor hun bøjer stemmen ned i musikken og kysser liv i selskab med et frodigt spillende Blur. Sangen har hun skrevet sammen med Damon Albarn. Og sammen med resten af Blur spiller han vuggende, svampede gentagelser af varme bluesfigurer. 'Kissin Time' er en kærlighedserklæring til tidens trav, og det er kærlighedssangene, som er de mest vellykkede på albummet. Det gælder også for de to, hvor Marianne Faithfull samarbejder med Billy Corgan fra Smashing Pumpkins. 'I'm on Fire' er en impressionistisk dansende lysning af lyd, hvor Faithfulls recitation er omringet af en fyldig, hengiven hymne. »It's easy to make love appear«, lover hun med stemmen, der altid får antydet mere, end den ligefrem siger. Sådan er det med myter. Og Marianne Faithfull fremstår som en meget vital af slagsen.