»Se på dem der står i skyggen, de lyser op som aldrig før. Og se på dem i opspændt spotlight, de fader ud når lyset dør«. Mens musikken lyder som elektriske stroboskopblink fra de heftige 90'ere, så synger Peter Sommer Christensen her med en intonation tæt på C.V. Jørgensens tørre og tvære. Men hvor Jørgensens stemme er varm og anfægtet, så er P.S. Christensens mat som zink og kan godt tåle at skabe sig lidt. Hvad den gør, når den låner et par mentale snabeltyrkersko af afdøde Eik Skaløe og giver melodierne langhåret pels. I det hele taget er Superjeg gode til at klæde sangene optimalt på. Det er duetten 'Ultralight' med Lise Westzynthius og sangen 'Fodboldkamp' to af de bedste eksempler på. 'Fodboldkamp' er en bittersød erindring uden flæbende nostalgi. For i lighed med Superjegs andre sange er denne her reflekterende og udstyret med en personlig nutidsmusik. Nogle gange malerisk drømmende. Andre gange - som i begyndelsen af 'Fodboldkamp' - rykker en lille, glad, elektronisk legetøjsmelodi ud og maler horisonten, mens vi ser en Hjem-Is-bil ringe solen ned og lugter »hakkebøffer brænde på et sted«. Den slags sprogbilleder lyder måske ikke af meget. Men Superjeg holder mere, end de lover. Tag godt imod dem.