Stemningen er lige så uforsonligt dyster som den respektindgydende stemme, der har været en af de mest solgte i hjemlandet siden debuten 'Mitt sjätte sinne' udkom i 1998. Efterfølgeren, 'Bananrepubliken', var letsindig svir i sammenligning med den vemodige og personlige debut. Helt forbi er festen ikke på det nye album, men et nummer som 'anekdoter feat. Ett gäng fyllesvin' illustrerer meget godt, at tømmermændene har indfundet sig. Også når han bruger uforpligtende soul eller charmerende reggae, har musikken en drejning i retning af det sygeligt frustrerede på 'Petter'. For mange tekster går ud på at fortælle hip hop-miljøet, at Petter er ægte hip hop, selv om han er et hit. Hvorfor bruger han energi på det? Når han i stedet kan få sine og tidens mentale forfrysninger og hjælpeløse ensomhed frem i musikken i Stockholmer-beskrivelsen 'Samma Samma'? Og når han i 'Över nu' kan bruge drillende orientalske klange til at fortælle om en ond kærlighedssorg? I de numre er Petter virkelig god. I nogle andre er han så irriterende indebrændt eller forfængelig, at man får lyst til at citere ham: 'Lägg av'.