På den baggrund er hendes andet udspil, 'M!ssundaztood', nærmest chokerende. Titlen antyder ganske vist, at der er tale om pop med en typisk næsvis r&b-att!tude. Men musikken funderer nu både på rockmelodier og på beats, og der er ikke længere spor af noget fesent og slebent over den stemme. Den lyder mere knaldrød end pink, når den nu synger igennem, som om den forventer, at et helt stadium hører efter og et gedigent rockorkester spiller til. P!nk er blevet rocksanger, og det er i høj grad den noget ældre Linda Perry (tidligere 4 Non Blondes), som har hjulpet hende med at finde melodierne. Mange af sangene drejer sig om at finde sig, udtrykke sig og holde af sig, og alle de betroelser ville have været ulidelige, hvis ikke P!nk havde diskuteret dem i nogle tekster, mens andre vers bare er festlige, charmerende og smittende. 'M!ssundaztood' er ikke noget revolutionerende godt album. Men det er afgjort en frækt udspil fra P!nk, som nok skal få lavet lidt forfriskende ravage på hitlisterne.