Canadiske Nelly Furtado har den slags personlige stemmer og smittende omkvæd, som gør, at man på stedet forelsker sig i hendes poppede collager på debutpladen 'Whoa, Nelly!'. Hun skriver selv sine sange, er involveret i produktionen af dem og spiller også både guitar, ukulele og trombone. Og som om det ikke er nok, ser det 21-årige fund oven i købet også så ubehøvlet godt ud, at Vanity Fair og hele hoben af amerikanske og canadiske musikblade har bragt rigt illustrerede historier om pigen. Sin unge alder til trods har hun allerede en del eksotisk fortælle-guf i bagagen. For eksempel er hun datter af portugisiske bønder, der udvandrede til Canada. Moderen lærte hende at synge på både portugisisk og engelsk. Selv har hun tilføjet hindi og i øvrigt åbenbart ædt enhver nyttig musikalsk inspiration, hun er stødt på i sit liv - fra sine egne plader med TLC, Digable Planets og Beck til storebroderens med Garbage og Pulp samt forældrenes med bossanova, cha-cha-cha og blide, portugisiske ballader. Alle de kilder og flere til er hældt på debutalbummet, der alligevel ikke lyder som et for ubeslutsomt mix af alt muligt tilfældigt. For selv om Nelly Furtado er vild med at rejse omkring og suge indtryk til sig både bogstaveligt og musikalsk, så er hendes sange bevæbnet med refræner, der bliver hængende. Efter en håndfuld gennemlytninger på stribe kan man godt blive træt af den fyldige og lettere flossede stemme, der er lidt mindre hærget end Macy Grays og lidt mere alvorlig end Gwen Stefanis. Man kan også fornemme på debutalbummet, at inspirationen ebber ud i de sidste numre. Men Nelly Furtados labre, radiovenlige lyd er så proppet med overraskelser og oplevelser, at man hænger på. Fra og med det afslappet slentrende åbningsnummer 'Hey Man' drejer mange af teksterne sig om at stå ved, hvem man er og være glad for det, man kan - mens man i øvrigt ser sig nysgerrigt omkring. I verden og i musikken. Den livsstil præger også singlehittet 'I'm Like A Bird', hvor solistens kradsbørstige stemme bliver blød og varm i selskab med vibrafon og rolige, fremtrukne trommeslag. Nelly Furtado står ved, at hun er en strejfer og en klunser, der selv vil bestemme. Foreløbig har hun taget nogle dygtige kreative beslutninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























