Caleb, Jared. Nathan og Matthew. Navne, der emmer af sol, bomuld, billig whisky, støv, skyld, fortabelse, fortvivlelse og syndigt sydstatsliv, som vi finder det i en roman af William Faulkner eller den mere nutidige krimiforfatter James Lee Burke. Men tilføjer vi, at de fire herrer har samme efternavn, Followill, ender vi pludselig med rockgruppen Kings Of Leon. For nu at gøre navnetrippet færdigt, er Leon såmænd navnet på både far og farfar til Caleb, Jared og Nathan. Fætter Matthew Followill fædrene ophav melder historien foreløbig intet om. Til gengæld er Kings Of Leon et af de mest omtalte bands i bølgen af ny, primitiv rock. Således var den familiære kvartet fra Tennessee med på den liste over årets 10 store håb i Rolling Stone magazine, som også talte danske Raveonettes. Stilistisk er Kings Of Leon, som er ude med debutalbummet 'Youth & Young Manhood', lige så sikre. Med forrygende energi lægger gruppen sig godt tilrette på den slagne landevej et sted mellem legender som Lynyrd Skynyrd og Credence Clearwater Revival med Caleb Followill som en vokalist, der lyder som Anthony Kiedis fra Red Hot Chili Peppers. Det er med andre ord uhyre klassisk sydstatsrock som eksempelvis i den stærkt smittende 'Cailfornia Waiting'. Men leveret med en råhed og en blottet nerve, som er mere beslægtet med nye navne som The Kills og The White Stripes end med sydstaternes store retroband, The Black Crowes. Kings Of Leon hylder på 'Trani' en transvestit, hvad man har en anelse svært ved at forestille sig hos Lynyrd Skynyrd! Ikke underligt, at Kings Of Leon, der revitaliserer sydstatsrocken, som The Strokes har gjort det med newyorker-rocken, allerede har fået tilnavnet 'Southern Strokes'. Det bliver i familien, som at dømme efter de 70'er-frisurer, de fire ungersvende præsenterer på coveret, godt kunne bruge en frisør i omgangskredsen. Til gengæld er 'Youth & Young Manhood' en rockplade så rå og sexet, at den flår i hårrødderne og giver de berømmede små har i nakken en pyntelig rejsning af ren begejstring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager