Der er ikke rigtig nogen, der synger helt ligesom Ane Trolle.
Hverken herhjemme eller i udlandet er der mig bekendt en sangerinde, der kan ramme den blå åre af sårbarhed og i glimt nærmest kabaretagtig styrke med helt samme inderlighed, som hun kan. Måske er det dét, der har gjort Ane Trolle til en af dansk musiks mest yndede samarbejdspartnere i de seneste seks år.


























