Indianerne kommer, og de er danske. Eller rettere - han er dansk. For københavneren Søren Løkke Juul gemmer sig bag navnet Indians, der har skrevet pladekontrakt med det velrenommerede britiske selskab 4AD. Traditionelt et hjemsted for musikkens begavede og stilfuldt skæve eksistenser.
Summende drømme
Indians' debutalbum 'Somewhere Else' er ikke voldsomt skævt, men til gengæld absolut begavet og stilfuldt. De ti sange er fremtryllet med en egen diskret opfindsomhed, hvor kombinationen af langsomt snurrende elektronik og elegiske pianotemaer væver mange overraskende og velbehagelige mønstre.
Søren Løkke Juuls lyse stemme er placeret højt oppe og langt tilbage i lydrummet. Det giver hele herligheden en summende, drømmeagtig atmosfære.
LÆS OGSÅSeriøse debutanter besøger SPOT Festival
Søren Løkke Juul er et klogt barn af sin tid. At han lever samtidig med Grizzly Bear og Bon Iver, er man ikke i tvivl om, men samtidig sætter han sine Indians-fjer, som han vil.
Sætter man pris på noget så fornemt som personlig popmusik stilfærdigt glødende af en egen indre skønhed, så er der absolut noget at komme efter. Numre som 'Haunted' og 'Bird' med den Agnes Obel-agtige intro og et følsomt pastoralt tangentspil skiller sig mest markant ud på et helstøbt, men måske også lige lovlig diskret debutalbum.
Mere personlighed
Ep'en 'Céline' fra Schultz and Forever er i mindre format, men til gengæld med mere personlighed. 'Céline' er lavet af den kun 18-årige gymnasieelev Jonathan Schultz.
Jonathan Schultz har tidligere lagt en demo-ep produceret af storebror Christoffer ud. Den langsomme 'Falling' vakte nogen opmærksomhed. 'Céline' udsendt på pladeselskabet Playground må betragtes som officiel debut fra et højst særegent talent.
Spøjs stemme
Personlige stemmer er altid en mangelvare, men Jonathan Schultz presser og vrider på 'Céline' sin stemme til en helt egen facon.
Stemmen med dens nye ru bagkant er langt mere mærkværdig end på 'Falling', og heldigvis forstærker det kun sangenes personlige potentiale. LÆS OGSÅRoskilde-debutanter leverede stærke generalprøver
Den spøjse stemme kombineret med hurtigt og letflydende fingerspil på guitaren udmønter sig i et udtryk, der kun bliver mere fascinerende for hvert lyt. Balancen mellem outreret og melodisk iørefaldende rammes bedst på 'Two Flowers'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det er noget kolort, det her«.
-
Han dejsede om ved Føtex, og hun på loppemarked
-
21-årig festivalgæst er død efter togpåkørsel ved Roskilde Festival
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det er lidt ligesom et middelalderslag«
-
»Det tog under 40 sekunder, så var han død«: I et hjørne på festivalen er mænds sundhed i fokus
-
Her er DMI's forventninger til vejret søndag
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kasper Lyngholm Vilbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Mikael Busch
Leder af Jes Stein Pedersen
»Sindet er selvregulerende, hvis du formår at lade dine tanker og følelser være«
Lyt til artiklenLæst op af Signe Thomsen
00:00




























