Her, hvor magasiner, aviser og netzines plastres til med lister, der forsøger at fortælle os, hvad der var op og ned i årtiet, der netop er faret mellem ørerne på os, minder den svensk-amerikanske trio Miike Snow om én af 00’ernes større musikalske fornøjelser: popproducernes rolle som frie elektroner. Legesygt producerteam I stedet for kun at parkere deres pensionsordninger sikkert på hitskabelonernes forudsigelige holdeplads har de også overgået hinanden i opkørt opfindsomhed og legesyge.
Neptunes, Timbaland og Kanye West har gjort popmusik sjov med deres ustyrlige lyst til at dreje knapperne i alle de retninger, man ellers ikke må, når man vil have de flestes opmærksomhed. Den rytmenysgerrige tendens til at overrumple inkluderer også det svenske producerteam Bloodshy Avant, der tilbage i 2004 gav Britney Spears den kant, hun siden styrtede ud over, med den forrygende ‘Toxic’. Nu har de to svenskere, Christian Karlsson og Pontus Winnberg, hooket op med den amerikanske sanger Andrew Wyatt, og tilsammen udgør de Miike Snow. Indiepop med elektronik og sjæl På debutalbummet viser stjerneproducerne, at de har lyttet en hel del Animal Collective, kan deres Prince og ikke er bange for at skrue en Bee Gees-falset ind i en sang, hvis det virker.
