Det var godt set af Hotel Pro Forma, da performancekompagniet fik den svenske søskendeduo The Knife til at stå for musiksiden af en moderne dansende og elektronisk gyngende opera om Charles Darwins voldsomme liv og endnu vildere teori om, ja, om liv. Olof og Karin Dreijer har som The Knife skabt deres helt egne evolutionsspring inden for den elektroniske popmusik på både album samt i maske- og medielegende koncerter.
Soundtrack til forestilling
The Knife er med andre ord cutting edge. Og gennem researchrejser til Amazonas og intenst arbejde med den for dem ukendte operaform kittede The Knife velkendte elementer som tvekønnede stemmeforvrængninger og synthklingende lydarkitektur sammen med reallyde optaget i junglen og mezzosopranens dramatik til forestillingens stort anlagte lydomslag.
Det blev ikke til endnu et kvantespring for de hyperambitiøse The Knife, kan man nu konstatere, hvor soundtracket til forestillingen ’Tomorrow, in a year’ bliver udgivet som et dobbeltalbum.
Dertil sætter teatrets kringlede narration og langsommere puls for meget takten. Men det er stadig en fascinerende tur gennem abstrakte lydkollager hen til noget, der lyder som konventionel elektronisk popmusik. Af den gode slags. Evolutionen tager sig god tid Forestillingen er albummets dikterende kontekst, og den er med til at gøre indledningen til et langt tilløb, når man hører det i albumform. Det udvikler sig nogenlunde og helt bevidst lige så langsomt som evolutionen. Og den tager sig som bekendt pænt god tid. Fra de første piblende lyde foran et skvulpende ekko fra et fjernt brag i ursuppen på ’Intro’ forbi det snurrende basrør under Kristina Wahlins operasang (der med sin overdramatiske natur nærmest råber volumen af den darwinistiske historie op: dét her er en stor historie) på ’Geology’ går den krøllede fortælling videre til de mimede (og optagede) fuglelyde på ’Letter to Henslow’, før der sker noget andet end kunstnerisk underspil. Der bygges undervejs så langsomt op, at danserne har kunnet udføre deres slowmotionbevægelser, alligevel formår The Knife hele tiden at fastholde opmærksomheden og lige dyppe vores ører i skærende støj eller slippe en flaksende melodi løs mellem afspilningen af urskovsregn og stormvejr. En fornem afslutning efter en udfordrende rejse
