Gennem 15 år har duoen The Chemical Brothers taget turen fra tordnende arena-electronica-succes over hele verden til et mindre radiovenligt liv på konstante og ikke ligefrem dårlige udgivelser.
Og nu, hvor de sender deres syvende album i global cirkulation, er det tydeligt, at de ikke er holdt op med at undersøge mulighederne i krydsfeltet mellem rock og rave. På de tidligere seks album har Tom Rowlands og Ed Simmons altid samarbejdet med gæstesangere som Jonathan Donahue, Hope Sandoval og Wayne Coyne.




























