I weekenden ristede Prince atter en rune over sin egen myte, da han gav endnu en uforglemmelig koncert. Denne gang til festivalen Way Out West i Göteborg.
Prince var ren regnvåd ekstase - så længe det varede Mod slutningen af koncerten havde den ukuelige funkmester fyldt scenen med publikum, og pludselig trådte Kanye West ud af den dansende flok med mikrofonen og sendte en rislen af kuldegysninger gennem det kogende svenske publikum. Et øjebliks storhed af den slags, man ikke oplever så tit i dagens popmusik.Gammeldags storhed I en tid med falliterklærede hitlister, flere nationale end globale hits og uforudsigelige internet-tsunamier som hiphop-krabaterne i Odd Future Wolf Gang Kill Them All, er den globale musikorden udfordret af de mange mindre fællesskabers cirkler.




























