Noels sange fra Oasis-skuffen kommer ikke helt op at flyve

Storhedsvanvid. Noel Gallaghers pralende vås om, at han er en af rockhistoriens største sangskrivere, kommer igen til at se lidt dumt ud, når han atter forsømmer at variere sangopbygningen.
Storhedsvanvid. Noel Gallaghers pralende vås om, at han er en af rockhistoriens største sangskrivere, kommer igen til at se lidt dumt ud, når han atter forsømmer at variere sangopbygningen.
Lyt til artiklen

Noel Gallagher uden brormand Liam er lidt som Jerry uden Tom. Der mangler ligesom noget til at sætte gang i gaden, når den anden er væk. Godt nok var de ikke mange festivalsomre eller album om at sænke den ellers indledende høje kvalitet i Oasis, men hele deres selvoptagede verdensberømmelse gik under i et flammende flot bål af indre spændinger og storhedsvanvid.

Arven fra The Beatles
En fascinerende rockfortælling, og ud over en nævefuld af nu klassiske britrocksange har historiebøgerne et centralt afsnit om indiebandet Oasis, der detonerede indiebegrebet indefra med ukontrollabel, stor succes.

Tidligere i år beholdt Liam skindet på næsten, da han fortsatte sin musikalske karriere med resterne af Oasis i bandet Beady Eye, der mindre pompøst fandt tilbage til det enkle britiske rockfundament, der engang blev lagt af især The Beatles.

Liam uden Noel er næsten som i gamle dage Skyggerne fra Liverpools fabelagtige fire lægger sig også ind over Noel Gallagher, der nu kommer med sit første soloudspil. Og Noel Gallagher har tilsyneladende ikke investeret i en ny elguitar, siden Liam ødelagde den fortrukne i Paris på den augustaften i 2009, da Oasis endegyldigt nåede til vejs ende på skænderiernes bumlede boulevard. Overskudslager Til gengæld har han beholdt de storladne omkvæd, strygerarrangementerne og de højtsvævende linjer i sangene. Og anskaffet sig et par trompeter, der både slipper et par vilde avantgardetoner løs i det afsluttende stjernetrip ’Stop the Clocks’ og trækker endnu et par overraskende jazzede toner ind på ’The Death of You And’. Selv har Noel Gallagher været ude at sige, at de fleste af sangene er overskud fra hans tid som den bærende sangskriver i Oasis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her