Han har ledt efter det i flere år. På de sidste par udgivelser har Nikolaj Nørlund lydt som en sangskriver på udkig efter en ny vej rundt om sit karakteristiske greb om melankolien.
Og nu har han fundet den. Bedste album i ni år Da Nørlund i 2009 vendte tilbage til de poetiske aftapninger af det danske sprog, han oprindeligt indledte med Strunge-sangene på ’Navnløs’ i 1996, samlede han sit musikalske jeg op nogenlunde samme sparsomme sted, han havde efterladt det seks år tidligere. Afstikkerne til rollen som producer, pladeselskabsdirektør, musikkurator og smutturen forbi det engelske sprog i Rhonda Harris satte sig ikke som et jordskred af nye ideer gennem Nørlunds underspillede sangunivers. Der fik lidt lov til at fylde meget.




























