Det var med symfonisk sus i det store skæg og himmelstræbende sange, at danskgræske Jannis Noya Makrigiannis trådte ind på musikscenen for fem år siden. Som arkitekten bag det løseligt sammensatte band Choir Of Young Believers. Ep’en ’Burn The Flag’ blev epicenteret for danske indiesalmer, og med debutalbummet ’This Is For The White In Your Eyes’ gav Makrigiannis året efter de inderlige følelser frit løb.
LÆS ANMELDELSE Albumdebutant strejfer sjælden storhed
I det helt store format, hvor titaniske kor rejste nakkehårene, og stejle strygerarrangementer var glidebaner for en hel sommers længsler. Men modsat nutidens følsomme popdrenge, der med vibrationer fra Burhan G og et ’uu-uuuuh’ fra Rasmus Seebach hælder kærlighed ned i banalitets-blenderen, slog Choir Of Young Believers hårdt på deres autenticitet.




























