Lyt til artiklen
Selvfølgelig er coveret blåt. Ja, hele albummets artwork er holdt stramt i blåt, sort og hvid. Ud over at være ramt af en god og altid gammeldag blues har amerikanske Jack White altid været visuelt selvbevidst. Lige siden han for tretten år siden debuterede med den retrorockende duo The White Stripes, der altid blev præsenteret i rød, sort og hvid.
LÆS OGSÅ Jack White optræder på årets Roskilde Festival
Jack White har altid været en konceptmager bag sin maske af autenticitet. Som man kan høre i lyden på det medrivende og alligevel altmodisch slingrende ’Blunderbuss’, der markerer Whites solodebut efter et årti i bands som The Raconteurs eller The Dead Weather.
Varme uden kunstig bismag af 2012
Lige så detaljefikseret hans iscenesættelse er, lige så indædt kæmper White for en helt særlig og (måske) mere ægte lyd på sine plader.
Som pladeselskabsdirektør i Third Man Records har Jack White udbredt evangeliet om den gode lyd, der ikke kan presses ned i mp3-format. Det er i grunden ikke mere ægte, bare lyden af gamle dage. Lyden af dengang hunden stadig kunne følge med ved siden bilen, og computeren ikke var det foretrukne instrument.
