Norsk popdebutant mangler hooks

Lyt til artiklen

Forestil dig, at Jonas Bjerre fra Mew lavede en tidstypisk alternativ popplade så godt som uden guitar, men med masser af hvinende synthesizere og pompøse strygere til at matche hans karismatiske herrefalset. Det er omtrent sådan, solodebuten fra norske Truls Heggero lyder.

Og han sætter barren højt i sit forsøg på at lave en kølig, velsunget skandinavisk poppet R&B-plade, hvilket lykkes ret godt på numre som ’Out of Yourself’ og den fint slæbende ’Another Pitch’, der får Truls til at lyde som en norsk pendant til en fyr som Autre Ne Veut.

Men i det store hele er albummet, hvis drilske titel udtales ’travels’, for hookfattigt til at være pop, og samtidig for pænt til at være The Weeknd-inspireret R&B. Og det er synd.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her