I de seneste par år har R. Kelly holdt igen med rollen som ublu Don Juan og i stedet valgt den mere høviske variant i sine sveddrivende kærlighedsballader.
Men på hans 12. album er det slut. Her skruer han tiden tilbage til sine velmagtsdages attitude og forsøger samtidig at blande sig i nutidens r’n’b.
Tilbage i 1990’erne stod r’et i r’n’b for R. Kelly. Fra sin 1993-debut, ’12 Play’, og årtiet ud definerede han sovekammersoul for nye generationer, der ikke var vokset op med Barry White og Marvin Gaye, og hærgede hitlisterne med popklassikere som ’I Believe I Can Fly’ og ’Bump’n’Grind’.
Syd for navlen
Så kom 00’erne. Kluborienterede mellemregninger uden skær af storhed blev udgivet i skyggen af anklagerne om seksuelle krænkelser af mindreårige piger.
Det sidste førte først til forlig og siden frikendelse i 2008. Musikken førte ingen vegne. Det mest positive, der er at sige om R. Kelly i den periode, er hans morsomme hip-hopera, ’Trapped In The Closet’.
De alvorlige anklager har gjort R. Kelly til en forhadt figur, der kun langsomt har bevæget sig ind på musiksenen igen.
Skandale-sexmonster tager skridt i rigtig retningDa han for tre år siden vendte tilbage i god musikalsk form med albummet ’Love Letter’, var der skruet behørigt ned for de seksuelle eskapader, der tidligere var hans signatur. I stedet gik han den klassiske soulmusik i bedene og glaserede sin sange med romantik.
I dag er R. Kelly så reetableret, at han atter tør synge sig syd for navlen. Og det gør han i den grad på ’Black Panties’, der overalt er prydet med titlens sorte lingeri.
Komisk lummer
Men vejen tilbage er uventet gået gennem de indiemusikalske kredse, hvor Kelly i de senere år har fået status som ikonisk sanger.
Tidligere i år gav R. Kelly koncert på Pitchforks festival i hjembyen, Chicago, på den californiske Coachella-festival optrådte han sammen med de franske popdarlings Phoenix, og for nylig gav han i tv-showet ’Saturday Night Live’ et utvetydig show med Lady Gaga, der skød røven bagud og sang: »do what you want/ what you want with my body«.
Det skal blive interessant at se, om Kellys indieheltestatus bliver udfordret af hans tilbagevenden til sexmetaforik af en anden verden.
For det er åbenbart under dynen, at 46-årige R. Kelly har det bedst. Og det er der, han er lige så lummer, som han er skæg.
Politikens anmeldere: Her er soundtracket til en fræk aftenIngen er så pornografisk offensiv som R. Kelly, og ingen er så komisk langt ude i på billedsprogets overdrev, at det er svært ikke at jubelgrine af de vilde proportioner i både tone og tekst.
Når Kelly på ’Legs Shakin’’ synger om cunnilingus, så kvindens ben ryster, får han selv Rihanna til at tage sig ærbar ud. Og han er tæt på en komisk selvparodi, når han på ’Cookie’ erklærer han, at han kan lide at »lick it in the middle like an Oreo«, eller når han smørcroonende vil »marry that pussy«.
Er det for meget? Ja, erotisk er det jo ikke, men R. Kelly skal være for meget. Ellers er han ikke R. Kelly. Og så er det sådan set lige meget, om han viser sin ridderlige, skøre eller flirtende side frem.
De bornerte og de feminister, der ikke kan lide mænd, der kigger efter damer på gaden, vil helt sikkert få forhøjet blodtryk her. Af de forkerte grunde. Men en R. Kelly, der holder igen, vil være som Louis CK uden bandeord.
Kongen af hitlisterne
Man skal helt ud i Kanye Wests yderste lag af egosfæren for at finde en excentriker på samme niveau som R. Kelly. Desværre udmønter den højspændte selvforståelse hos Kelz sig ikke i samme ekvilibristiske musikalske præstationer i dag.
Historisk set er R. Kelly noget ud over det sædvanlige. Selv målt med en superstjernes alen.
Da det amerikanske magasin Billboard i 2010 gennemgik de foregående 25 års hitlister for at kåre den mest succesfulde r’n’b-sanger, blev R. Kelly med 50 millioner solgte plader og et tæppebombardement af hitlisterne kåret til en suveræn nummer 1.
Trussetyv synger brilliant pop med frækt smil under røde øjneForan Mary J. Bliege og Whitney Houston. Og de to damers placering på listen skyldtes blandt andet sange skrevet af ... R. Kelly.
Ligesom sangskriver Kelly også har stået bag succes for Destiny’s Child, Aaliyah og Michael Jackson.
Kelly har udtalt, at han har så mange sange kørende rundt inde i hovedet, at han »bliver nødt til at lytte til andre folks musik«. Senest har han været ude med en melding om at kaste sig over countrymusik.
Aerodynamisk gospel
I første omgang er han dog blevet bag de nedrullede persienner, hvor han er gået på jagt i tidens tågede produktioner. Og modsat den konsekvente linje gennem teksterne svigter han her sig selv.
På ’Throw This Money On You’ ser han The Weeknd efter i kortene, og Drake bliver kalkeret uhæmmet på ’You Deserve Better’.
Når Kelly vender sin opmærksomhed mod sydstatshiphoppens med 'My Story' og det trap-inspirerede ’Crazy sex’, lyder han som en, der er blevet hængende i en Atlanta-natklub, hvor festen har toppet, og alle andre er gået videre. Og så er det unødvendigt at autotune-forvrænge en stemme, der stadig kan levere en aerodynamiske gospel.
De musikalske ambitioner er altså begrænsede, og selv om R. Kelly stadig kan levere en frasering, så det kildrer ned ad ryggen, er det svært ikke at se ’Black Panties’ som et album, der skal hægte R. Kelly på de seneste par års r’n’b-bølge med navne som Frank Ocean og Miguel i spidsen.
Blot tilsat fortidens farverige figur. Men på ’Black Panties’ kommer den sidste til kort over for de første.
fortsæt med at læse
