De, der har oplevet Bruce Springsteens maratonseancer i løbet af de sidste par år, ved, at han virker revitaliseret af sit dynamiske forhold til publikum.

Den 64-årige kraftkarl fra New Jersey har siden sit 2012-album, ’Wrecking Ball’, været på sin største og ifølge ham selv »en af de mest inspirerende« turneer, og det er i rygstødet fra den globale rundtur, at han har indspillet ’High Hopes’.

Han betaler tilbage til sit publikum med 12 studieindspilninger af sange, man ellers kun kan høre til koncerter. Samt et par coverversioner og finpudsninger af tidligere kasserede sange. Det første kræver, at man overfører koncerternes intensitet, det sidste indeholder risikoen for at ligne halvhjertet gerning på forhånd.

Det er da heller ikke meget, Bruce Springsteen får gjort ved den nobelt rockende ’Harry’s Palace’, der blev siet fra den endelige version af albummet ’The Rising’. Men for Springsteen-fans er der sikkert en salig fryd ved at høre den nu afdøde saxofonist Clarence Clemmons blæse luft i den stivbenede gangsterfortælling. Værre endnu bliver det på den stadionrockende version af ’The Ghost of Tom Joad’.

For rocket
Under Wrecking Ball-turen erstattede Rage Against The Machine-guitaristen Tom Morello kortvarigt Steve Van Zandt, hvilket blev en anden inspirationskilde til albummet. Dels foreslog Morello Springsteen at indspille bandet Havalinas’ sang ’High Hopes’ i Sydney, dels blev ældre sange forandret af Morellos mere eksplosive stil. Bare ikke til det bedre.

I kølvandet på finanskrisen og den øgede ulighed i det amerikanske samfund er der grunde nok til atter at synge 1995-linjerne om Tom Joad: »Welcome to the new world order/ families sleepin’ in their cars in the southwest/ no home, no job, no peace, no rest«.

Men på en baggrund af Morellos fyrværkeriguitar synger Springsteen den ellers bønfaldende sang som en befaling. Alt for ofte på ’High Hopes’ kommer Springsteen på den måde trampende med store akkorder, et rockende big band af lyd og alt for lidt af den sjæl, Springsteen kan nå ind til i sine koncerter.

Det minder indimellem om at sidde på en bodega med en gammel smed, der brysk fortæller om arbejderkampen i 1970’erne. Og hvis man ikke synger med på omkvædet, tager hans stærke arme fat om nakken på en. Det er på alle måder kvælende.

Uden mange forhåbninger

Egentlig var Springsteen en eksistentiel fortæller, den jævne arbejdsmands stemme i en verden af sjæleknusende tandhjul. Den amerikanske drømmer går stadig i slidte cowboybukser, men den politiske ild, der har brændt i Springsteens sange siden 9/11-terrorangrebet, er her næsten lige så vigtig som forbindelsen til publikum og Morellos guitarspil.

Det tordner dog uden at ophidse, når Springsteen anvender religiøse motiver i den irske folkemusikalske ’This Is Your Sword’, eller direkte bibelske fortællinger som den forcerede gospel ’Heavens Wall’. Men den 15 år gamle ’American Skin (41 Shots)’ er stadig lige rørende. Og sørgeligt reaktualiseret af drabet på den sorte teenager Trayvon Martin i Florida sidste år.

Her gør Springsteen det, han er bedst til. I stedet for at råbe stadion op giver han os det udsatte menneskes synsvinkel og synger med tilbageholdt åndedræt om den sorte kvinde og mor, der lærer sin søn om (forholds)reglerne i et møde med en politimand:

»Promise me you’ll always be polite/ that you’ll never run away/ promise Momma you’ll keep your hands in sight«.

LÆS OGSÅ Hårdtarbejdende Springsteen fandt aldrig magien

Når Springsteen synger nænsomt, som han også gør på den akustiske stund,’The Wall’, kan han bilde mig hvad som helst ind om verdens uretfærdighed og livets lidelser. Jeg tror på ham. Her restaurerer Springsteen på den fallerede amerikanske drøm, som han nu har banket rust af i over 40 år.

Det gør han for lidt på et album uden mange forhåbninger. Selv den velkendte coverversion af Suicides ’Dream Baby Dream’ kan som et af højdepunkterne til allersidst ikke ændre hele albummets grundstemning af at høre Springsteen synge sange, han har sunget og skrevet meget bedre før.

fortsæt med at læse

Bossen udsender fire nye sange til april