Lyt til artiklen
En af rockens mange myter siger, at de gamle bluesmusikere spillede dårligt af at få det godt. Hvis ikke de rodede rundt i livets rendesten, fordrukne og fortabt, blev deres blues pæn og ligegyldig. Uden smerte var de blot pæne mellemregninger på en guitar.
Nu, hvor den amerikanske duo The Black Keys er så optaget af lyden af rockmyternes store øjeblikke og samtidig så forankret i bluesrockens rødder, er det nærliggende at få tanken om deres ottende og utrolig vellydende album: Har de det lidt for godt?
