kritik Tre hjerter til Eminems comeback

Lyt til artiklen

I sit ubetinget tiltrængte kunstneriske frikvarter, der vist også var påtrængende rent personligt, har Eminem hygget sig med at holde musikalsk legestue for nogle af vennerne.

Selv om de både består af nye talenter og nogle af Amerikas mest kendte rappere som Obie Trice, Akon, 50 Cent og D12, går der alligevel hurtigt legendestue i løjerne, for blege Eminem overskygger alle sine sorte lærlinge. Selv om han efter endt behandling på afvænningsanstalt og fornyet ægteskab rapper: »I may be off drugs, but it’s made me off track«, er Eminem i topform på de hele 8 numre, han løfter med sit nærvær. Eminem om Eminem
Meget på ’Re-Up’, der er tænkt som et mixtape, lyder som uforpligtende sjov i studiet, men den centrale trilogi med 50 Cent, ’The Re-Up’, singlen ’You Don’t Know’ og ’Jimmy Crack Corn’, er dog af høj kvalitet. Især den sidste sang, hvori Eminem udfolder sit rablende talent for at forholde sig til sin egen myte og sit eget miljø med stiletspids elegance, rager op som et af de bedre bidrag fra den hvide rappers syrebad i de senere år. Men også det tungt slæbende titelnummer holder. Resten af albummet byder mest på smagsprøver fra talentstalden i Eminems pladeselskab, Shady Records. Der er fine skud indimellem, ikke mindst fra Cashis, hvis ’Talkin’ All That’ rumler mørkt og truende ind. Men ingen af de halsstarrige unge knægte flyver så højt som den hvide pilespids, der har det med at ramme målskiven lige i centrum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her