Hvorfor ikke tage fusen af det nye år ved at lægge øre til stemningsfuld, langsom, lækker og stenet hiphop fra de amerikanske sydstater med mere blød soul end hidsige beats til det trætte øre? Humøret stiger i samme tempo som en af de raketter, der fyldte himlen med flash og farver forleden, når man lytter sig ind på det sjette album fra den begavede trio CunninLynguists. Med sin fyldige mørke stemme og i et fuldkommen behersket flow får rapperen Natti lagt kloge ord om både hverdagen i det moderne USA, historien og den religion, hvis betydning i sydstaterne ikke skal undervurderes. Produktionen er vanen tro kompleks, fortættet og præget af en let trippende tristesse, der klæder de flot glidende numre med eminent udførte samples. Desværre er det dog, som om de drevne CunninLynguists denne gang mangler de helt afgørende sange. ’Dirty Acres’ er et album, der skal nydes for sin stemning af en lang køretur gennem sydstaternes fugtige varme i et roligt, men intenst aftenmørke.
Behagelig rejse
Men vi kører midt på en meget flad vej uden højdepunkter, selv om et par gæster lyser op i natten. Den spøjse ’Wonderful’ med lummer hjælp fra Devin The Dude til mere end et træk i smilebåndene, den tunge ’Yellow Lines’ med en blød atmosfære hjælpes i hus af Phonte fra duoen Little Brother og Atlanta-rapperen Witchdoctor, men bedst er dog ’Mexico’ med al sin længsel efter sex på stranden i eksotiske omgivelser, noget andet, noget bedre. Nu vi er ved påmindelserne om, at det engang om nogle meget lange måneder igen vil blive varmt og lunt, er det på en gang melankolske og poppet legende ’Summer’s Gone’ en dejlig drivende sky at lægge sig til rette på. Til en behagelig rejse mod bedre tider i godt selskab med CunninLynguists, der dog godt kunne have serveret et par artige overraskelser undervejs.
