Det er efterhånden længe siden, at rappens kridhvide enfant terrible Eminen i ’Without Me’ selvsikkert proklamerede: »It’s over – nobody listens to techno«.
Siden da er der sket meget i hiphop og såmænd også i det, meget få vist kalder techno længere. Først og fremmest har folk som Kanye West valgt at blæse højt og flot på de engang så fjendtlige genrer og valgt at vade ind over skyttegravene for simpelthen at sprede god og moderne musik, mens de såkaldte gangstarappere har affyret det verbale maskingevær med tomme klicheer til de trofaste krigere nede i gravens mørke mudder.


























