Vi lister os ind i december med årets måske bedste bud på en kommende juleklassiker?
I hvert fald gør det britiske svar på vores egne De Eneste To, Smith & Burrows, alt rigtigt.
Højtidens oprindelige uskyld
Bestræbelsen for Tom Smith, der er sanger i Editors, og kammeraten Andy Burrows, trommeslager i We Are Scientists og I Am Arrows og forhenværende medlem af Razorlight, er at skabe et julealbum, der går efter højtidens oprindelige uskyld og søger uden om kommercielle klicheer og klokkespil.
Det betyder også, at det langtfra er alt på den blanding af nye numre og coverversioner, der udgør 'Funny Looking Angels', som direkte relaterer til julen. LÆS OGSÅDansk debut har giftig høj kvalitet
Blacks efterhånden næsten klassiske 'Wonderful Life' og Yazoos 'Only You' er næppe på listen over oplagte julesange. Men især den førstnævnte passer ind i det nedtonede, skrabede univers, duoen skaber omkring Tom Smiths fyldige, mørke stemme.
Ren følelse
Det er den rene følelse, der får lov at stå alene, som gør 'Funny Looking Angels' til en så smuk og betagende oplevelse.
Begejstringen for den grandiose popsang binder Smith & Burrows & julen sammen.
Eksempelvis i den fornemt orkestrerede 'When the Thames Froze' og den swingende 'As the Snowflakes Fall', der ligesom titelnummeret (et cover af det britiske band Delta) blinker muntert til Beach Boys med Rudolfs røde tud. LÆS OGSÅSangkonkurrence: Giv de gamle julesalmer en overhaling
Den eneste sang, der direkte omhandler højtiden, er den afsluttende 'The Christmas Song'. Endnu en melankolsk lille perle til at lægge i juletræets skygge med international debut til Agnes Obel.
Hendes inderlighed står rank i en klassisk popsang blandt mange på et album, der vokser på den helt rigtige måde og kan medvirke til manglende julekvalme vinteren over. FACEBOOK
Britisk duo får juleenglene til at synge






























