Iggy Azalea gentager det overgearede hip-pop

Utrolig. Historien bag den blonde rapper er god - men nogen Elliot er hun ikke, mener anmelderen.
Utrolig. Historien bag den blonde rapper er god - men nogen Elliot er hun ikke, mener anmelderen.
Lyt til artiklen

Den kvindelige rapper Iggy Azalea udnytter alle chancer, hun får. I foråret udgav hun debuten med den bralrende titel ’The New Classic’, og allerede syv måneder efter genudgiver hun albummet i en omarrangeret udgave, hvor fem af de tolv sange er skiftet ud.

Blandt andet med singlen ’Beg For It’, hvor danske Mø slipper frostspøgelser løs i omkvædet og løfter Azaelas alt for ofte monotone pop-rap.

Azalea er en utrolig historie. En blond, australsk rapper, der tog til USA af kærlighed til Missy Elliot og Tupac Shakur og for to år siden pludselig optrådte mellem Danny Brown og French Montana som en ny generations store rappere.

Roskildeaktuelle rap-dronninger er i åben fejde

Også lidt for utroligt. Nogen Elliott er hun nemlig ikke, og selv om udrensningen på albummet har hjulpet, er der stadig for mange gentagelser fra tidens overgearede hip-pop.

Men igen: Sine evner udnytter hun også til det yderste.

Simon Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her