Der var kø foran Pumpehuset fredag aften.
Mens sæsonens sidste julefrokostbranderter stolprede højrøstede forbi, skuttede drenge og piger sig med cigaretter og dåseøl, mens de ventede på at komme ind i spillestedets dampende varme sal.
Derinde ventede en times hiphopbombardement, der både kunne slå bunden ud af en hver julefrokost, når det kommer til ramasjang, og samtidig få de alvorlige rynker frem i panden, når den politiske vrede blev kørt frem.
Run The Jewels er blevet usædvanligt tilløbsstykke. Hiphop-duoen, der egentlig bare var et skægt sideprojekt for de to 39-årige rappere, Killer Mike og El-P, er på alles læber lige nu. En snigløbende succes.
De har i årevis haft egne karrierer, men det er deres andet album, ’Run The Jewels 2’, der har bragt dem op i toppen af årslisterne hos aviser og musikmagasiner verden over. Fordi det er et fremragende, skægt og vigtigt hiphopalbum, der reflekterer det konfliktfyldte USA anno 2014.
Gennem kødhakkeren
Juveltyvene indtog Pumpehuset med armene i vejret og til tonerne af Queens sejrshymne, ’We Are The Champions’. De kan hiphoppens pralende iscenesættelse, men der venter altid en komisk punktering i næste sætning. Hvis ikke den gemmer sig i det brede smil på Killer Mikes fjæs.
Et umage makkerpar af en gigantisk sort rapper med tordenrøst og en lille hvid fyr med solbriller og flabet attitude. Sammen sprænger de grænserne for hiphopproduktioner med klubmusikkens knurrende basdrøn, industrielt hakkende beats og rockmusikalske opbygninger.
Politisk vrede får hiphop-album til at stå i flammerMens deres maskingeværsrap tager pis på hiphopkoderne og hælder salpetersyre ud over alle hierarkier med en brutal modstand over for autoriteter. Både hiphoppens egne og de politiske.
De kom løbende ud af starthullerne med signatursangen, ’Run The Jewels’. Et par banditter med ild i røven og dobbelt tempo på mikrofonen. El-P førte an på ’Oh My Darling Don’t Cry’, mens Killer Mike bombede sine rim ud over ’Banana Clipper’:
»I move with the elegance of an African elephant/ I presented the evidence eloquent as the president«.
Killer Mike hyldede det modsatte af mundlortProduktionerne stod ikke særlig skarpt i lydbilledet. I forhold til den sans for detaljer og dynamiske forskydninger, de udviser på deres to albums, var det her kørt en tur gennem en kødhakker. Men hi-fi-kvalerne blev skubbet til side af det tændte makkerpar på scenen.
Revolution
Tempoet var hæsblæsende.
De rev den stopfyldte sal rundt med deres braggadocio rap og sendte håndtegn tilbage gennem hiphophistorien, fra Jungle Brothers til Notorius B.I.G. Men i grunden var de mere i familie med den hidsige, engelske Grime hiphop end klassisk newyorker boom bap. Tungt rullende på en buldrende bas og aggressive i ordsalverne.
Mellem morsomhederne gav El-P det lige så balstyriske publikum en opsang om at vælte magten omkuld og skabe den verden, vi burde leve i. Før Killer Mike lagde vægten bag ordene på ’DDFH’:
»Cops in the ghetto they move like the Gestapo/ Drunk of their power and greed, they often hostile«.
Killer Mike har været stærkt engageret i hele den musikalske opstand omkring politidrabet på Michael Brown i Ferguson. Han har skrevet essays og talt følsom dunder på CNN, mens urolighederne har tromlet gennem de amerikanske gader.
Efter at hele salen takstfast havde råbt med på omkvædet om magtens nye tredeling i en desillusioneret verden på ’Lie, Cheat, Steal’, blev tracket ’Early’ dedikeret til »Mike Brown and Eric Garner«.
Årets sange 7. december: 'Oh My Darling Don't Cry' af Run the JewelsHele salen havde begge hænder op i demonstranternes don’t shoot-hilsen, da Killer Mike med en stemme, der næsten knækkede over, fortalte om den sorte mand, der bliver passet op af politiet på gaden:
»Man, I’m tryin’ to smoke and chill/ Please don’t lock me up in front of my kids/ And in front of my wife/ Man, I ain’t got a gun or a knife/ You do this and you ruin my life«.
Bagefter slap Killer Mike og El-P den rødglødende sal af krogen igen med det overstyrede ’Love Again’. Men med hiphoppens morsomme dumheder som rambuk brød de to juveltyve ind i hovederne på os, tændte vreden og vækkede et par overvejelser om verdens tilstand.
De leverede ikke kun festen, men også et par tanker til dagen derpå.
fortsæt med at læse
